Jeg synes humøret er lidt lavt lige pt. Samspillet mellem min mand og jeg kører bare ikke. Vi havde en lidt dum periode. Han har lige haft en periode, hvor han var i virkelig dårligt humør og trak sig meget fra mig. Når han gør det bliver jeg usikker og stille og trækker mig også. Jeg bliver bange for at han er på vej væk. Når jeg spørger ham, hvad der trykker ham, siger han at der ikke er noget galt. Men jeg KENDER ham og jeg kan mærke når han er ked af det og vred. Det piner mig at han ikke vi lukke op og snakke om det.
Jeg sagde til ham en dag at jeg VIDSTE noget var galt, men at han bare ikke ville fortælle mig det. Han modsagde mig ikke.
Efter det var det ligesom om han blev gladere igen og vi nærmede os hinanden stille og roligt. Lige indtil i forgårs, hvor jeg giver udtryk for at jeg har brug for hjælp til at gøre huset rent. Det er blevet min opgave og har været det i alle de år vi har været sammen. Men altså..... Det er blevet hårdt for mig efter jeg slås med svimmelhed. Og så er det altså hårdt at vide at uanset hvor svimmel jeg er, så skal jeg gøre huset rent. Han gik helt i forsvar og sagde at han også hjalp til. Men....det gør han altså ikke. Jeg står i den situation at jeg ikke ved hvordan jeg skal få ham til at hjælpe mig! Jeg har taget problemet op en million gange før og der sker ingenting. Han bliver sur, men intet ændrer sig, så det er stadig min opgave.
Nu har jeg så valgt at lave en lap papir, hvor jeg skriver ned med dato hvornår huset bliver gjort rent og af hvem. Jeg lader den køre et par måneder og så vil jeg vise ham den og spørge om han stadig synes han deltager i rengøringen. Bare træls at det skal helt derud.....
Og nu er vi så der igen at jeg har trukket mig helt. Jeg har så svært ved at nærme mig ham når jeg er såret. Og skuffet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar