De sidste par weekender har budt på nogle gode oplevelser.
Forrige weekend var børnene og jeg i biografen sammen for første gang. Vi var inde og se Hotel Transyllvania. Jeg havde forberedt dem på hvordan man skulle opføre sig i en biograf. Og alligevel tænkte jeg at mindstemanden ikke kunne finde ud af det, men så måtte vi jo bare gå ud.
Men hold da op, jeg blev overrasket! Begge børn sad bomstille og da jeg første gang kom til at grine HØJT lænede min søn sig over til mig og sagde "Mor må man godt grine?". Jeg havde jo sagt gentagne gange til ham at vi ikke måtte snakke derinde, men jo min skat grin du bare!
Det var simpelthen så hyggeligt! Og vi fik alle tre en lille smule kvalme, da første biografbesøg kræver en god gang bland selv slik!
I denne weekend har vi alle fire været til Hr Skæg koncert! Han er bare et af de mest fantastiske mennesker! Han er SJOV og virkelig tålmodig! Og så er han helt med inde i børnenes magiske univers! Det første han sagde da han kom ind på scenen og så alle børnene var "Waaaauuuuw, se lige alle de børn! I findes virkelig i VIRKELIGHEDEN!" Han er så skøn! Vi fik sunget med på alle sangene og min datter sad og råbte tal højt sammen med alle de andre! Det var så skønt!
I dag har vi haft besøg af mormor hele dagen. Og vi var på loppemarked, hvor ungerne gik helt i selvsving! De fik da begge noget nyt legetøj med hjem til samlingen. Skønt!
Men uha altså sådan en weekend går jo alt for stærkt! Og jeg har puttet alt for lidt med mine børn. Sådan er det når der sker en masse. Men en masse dejlige ting!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar