Tanker fra en soon to be wife...

Jeg måtte lige have en alvorssamtale med manden her den anden dag. Nu hvor der er blevet friet (JEP der er blevet friet!) og sat dato har vi gået og pjattet med alt muligt. Bl.a sagde manden at nu hvor vi skulle giftes SÅ skulle han have mere sex og jeg har sagt at SÅ vil jeg have mere rengøring osv i den dur. Her den anden dag sagde han så: Ja så kan det være jeg begynder at ryge igen! Så sagde jeg til ham at SÅ ville jeg sgu ikke bo sammen med ham, hvortil han svarede at DET var der ikke noget der hed når nu vi blev gift! Så tænkte jeg bare ÅÅÅÅH NEJ! MENER han det??? At når vi bliver gift kan vi begge gøre som vi vil for så kan vi ikke gå fra hinanden??? Vi måtte vidst lige have en samtale om vores forventninger til et ægteskab, så den snak hev jeg frem på bordet om aftenen. Og så var han lige ved at DØ af grin og sagde: "hahahaha er du bange for jeg vil begynde at ryge?!" Så måtte jeg jo grine med for ja det var jeg. Det hele havde bare været pjat. Og vi har da heldigvis den samme indstilling til hvad det bringer at blive gift: Intet nyt andet end et stykke papir og to ringe. Det er så dejligt! Det kommer ikke til at ændre noget i vores samliv! Han var endda så sød at sige at selvom vi bliver mand og kone, så skal vi huske at være KÆRESTER! Han er nu dejlig!

Samtidig fik vi en snak om vores forældre. Mine forældre er skilt og jeg var 23år da min mor forlod min far. Jeg glemmer aldrig min fars blik den dag han skrev under på skilsmissepapirerne. Hans blik udstrålede at han ikke havde mere at leve for og jeg GRÆD da jeg kiggede i dem! Den dag lovede jeg mig selv at jeg ALDRIG skulle giftes, for jeg ville aldrig risikere at skulle stå i en situation hvor jeg skulle skrive under på at min elskede måtte forlade mig.

Og her er jeg så nu. Lykkeligere end nogensinde over at skulle giftes. Og fast besluttet på at mine børn ALDRIG skal igennem samme smerte som jeg har været igennem som skilsmissebarn.
Min kærestes forældre er stadig sammen og har været det i snart 30år. Han har aldrig prøvet andet. Og jeg VED vi ikke kan love hinanden at vi altid vil være sammen. MEN vi er så indstillede på det begge to. Vi vil kæmpe til sidste blodsdråbe. Og vi er meget enige om at vi ikke kan være lykkelige og total forelskede hele tiden. Der vil komme (og har været) hårde og tunge perioder hvor vi måske er småirriterede på hinanden, men som han så smukt sagde, så skal man huske at der altid kommer en GOD periode efter en dårlig! Og de skulle jo helst fylde størstedelen. MEN vi er meget realistiske omkring det hele og bare det gør at jeg tror på at vi bliver gamle sammen. Og hvis vi ikke troede på det skulle vi ikke gifte os! Så jeg glæder mig bare rigtig rigtig meget.

Og husk nu! Det er tys tys!!!