Lidt ondt i maven.....

I overmorgen starter jeg arbejde efter et helt år hjemme. Jeg er ret nervøs over det. Og jeg ved godt hvad det bunder i. Hvis jeg sådan skal være helt helt ærlig, så tror jeg ikke jeg kan klare det med min sygdom. Jeg er virkelig bange for at jeg ikke engang klarer en uge! Og hvad så? Hvordan er vi så stillet? Jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på det. Jeg håber med alt hvad jeg har i mig at jeg bliver positivt overrasket og det bare kører derudaf! Jeg tænker også bare på at de dage hvor jeg har været sammen med nogen hele dagen, ender dagen med ekstra svimmelhed, enorm træthed og utilpashed. Hvad så når jeg skal være sammen med så mange og forholde mig til så mange ting på en gang, hver eneste dag i syv timer ad gangen? Jeg må tage det som det kommer. Jeg synes også bare et eller andet sted at det er voldsomt pinligt, hvis jeg ikke engang klarer en uge! Sidst jeg prøvede at arbejde klarede jeg tre dage! Send noget god energi min vej!