Hurra.....
Jeg nåede da ud på mit arbejde i dag! Men det hele hoppede på vej derud! Da jeg satte mig ved bordet sammen med de andre kiggede de på mig og sagde "Du har det da ikke for godt hva?" Og nej det kunne jeg jo ikke løbe fra. Min leder kom ned og skulle give en besked til os alle og så kiggede han på mig og sagde "Du er godt nok stille!" Det ligner overhovedet ikke mig at være stille, men ja....det er jeg blevet mere og mere! Især når jeg har det skidt. Jo mere han spurgte ind til mig, jo mere kunne jeg mærke tårerne presse på og til sidst kunne jeg ikke holde dem inde længere. Jeg græd. Meget! Og så satte vi os ind på et kontor og fik snakket længe! Han tilbød mig psykologhjælp til at få lidt styr på alle mine frustrationer. Og det takkede jeg ja til! Det vil nok være meget rart at få alle frustrationer og spekulationer ud af hovedet. Men psykologen kan heller ikke fjerne den skide sygdom! Jeg er SÅ træt af den at jeg ikke kan være mere træt! Som min leder sagde "Det er så uretfærdigt!" JA! Jeg synes fanme det er uretfærdigt at jeg er blevet ramt af en sygdom der er så invaliderende!
Min leder sendte mig hjem og bad mig ringe i morgen og sige om jeg kunne komme eller ej. Men ja.....jeg ved jo et eller andet sted godt at jeg trækker den beslutning i langdrag. Kan jeg klare det arbejde jeg laver lige nu? Nej! Ikke engang i fire timer om dagen! Er det realistisk at jeg kommer på fuld tid på mit nuværende arbejde? Nej! Så....jeg skal sådan set bare turde sige det højt! Og acceptere det selv. Og dér er jeg ikke helt nået til! Snart står jeg så uden job! FUCK DIG MENIERES!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar