Åh ja.... Jeg går og venter på at jeg får set den lille bebs inde i min mave.
Jeg er så nervøs for dens velbefindende at jeg endnu ikke har turde knytte mig til den. Det er som om det er helt uvirkeligt for mig at der er en baby der ligger og svømmer rundt derinde. Jeg er så bange for at dens lille hjerte ikke slår. Jeg bliver nødt til at se den er ok inden jeg begiver mig ud i at begynde at holde af den.
Det er bare så underligt for med min datter elskede jeg hende lige fra hun kun var celledelinger. Jeg var sikker på at vi ville få en dejlig baby ud af min mave på et tidspunkt. Og så er det jo mine tanker kan gå helt i selvsving denne gang, for når jeg nu tænker at der måske er noget galt, er der så det??
:-/
Sådan havde jeg det også i starten... kunne ikke knytte mig til den... og jeg var så meget mere bange for at miste..
SvarSletSamtidig gik jeg bre og tænkte "hvornår går det galt?"...
Men er sikker på der kommer endnu et lille fantastisk menneske ud af dig.
åh altså :( hvpr er det ærgeligt du har det sådan - men jeg forstår dig jo godt!! jeg håber snart der er en scanning i sigte, så du kan få roen til at forelske dit lidt i det lille nye liv <3
SvarSlet