Jeg skal med tog hjem og der er så meget dum ventetid med at vente på dem. Da jeg kom ind på stationen var det tog jeg skulle med aflyst. Åh altså....typisk! Nå toget efter gik 15min senere, så så slemt var det heller ikke.
Jeg får fat i lidt mad og en cola og finder min bog frem (Hvis I ikke har stiftet bekendtskab med Karin Slaughter endnu, så gør det lige!)
Toget kører ind på stationen og jeg går ind i toget, sætter mig godt til rette og læser videre.
Da jeg havde læst et stykke tid er der en der henvender sig til mig og siger "Skulle toget ikke have været kørt nu?" Det kører 59 svarer jeg og så siger hun "Jamen den er 02 nu!"
Og så kom den kommentar jeg ikke gad at høre fra en anden passager. "Nej det tog holdt FORAN dette tog og det er kørt!"
Jeg var i forvejen træt af DSB og dette hjalp ikke på det. Jeg bandede og svovlede og så gik det op for mig at det tog jeg sad i IKKE stoppede på min station! Aaargh! Så gik jeg ud for at købe billet til de ekstra stationer jeg så måtte køre til, for at komme med et andet tog der kunne fragte mig tilbage igen. Billetmaskinen tog mit kort men der kom ingen billet ud! Jeg prøvede igen og trykkede GODKEND med dankortet og igen kom ingen billet ud. Så..... Jeg aner ikke om der er trukket penge på mit kort for ingenting. Jeg måtte løbe tilbage til toget igen. Mega frustreret ringede jeg til manden som blev vred sammen med mig. For f.....!
Nå men jeg kunne så fra toget vinke til min station mens vi kørte forbi. Og så måtte jeg så stå af på en anden station og køre vejen tilbage igen. Jeg nåede hjem til kl. 19. To timer efter jeg havde fået fri! Og jeg nåede at sige godnat til ungerne.
Og nu siger jeg godnat
Ingen kommentarer:
Send en kommentar