Meniéres - et liv med begrænsninger

Ja.... Det er noget jeg skal lære at leve med. Og det er SÅ svært! Hele tiden er de der! De banker mig i hovedet og minder mig om at jeg har en kronisk sygdom der påvirker så mange aspekter af mit liv!

I går var min mand og jeg til et bryllup.
Når jeg har sådan en dato med noget jeg rigtig gerne vil kan jeg mange gange i forvejen nå at tænke "Bare jeg nu ikke får et svimmelhedsanfald den dag" eller "bare jeg nu ikke er mega dårlig og må melde afbud".  For det der med at lave aftaler....De kan jo hurtigt gå hen og blive ændret, for jeg ved aldrig hvornår næste anfald kommer.

Jeg stod op i går og havde det godt! Pyha.... Første bekymring væk.... Jeg tog så en søsygetablet for ligesom at forebygge svimmelhed, for det ville jo blive en lang dag.
Vi skulle være i kirken kl 12. Det var meget smukt og rørende!
Fra kirken kørte vi ud på en smuk gård hvor brylluppet skulle holdes.
Da vi kom blev der serveret små madder, chips, frugt og vin, øl og sodavand.
Første begrænsning: Åååh mand jeg har virkelig lyst til de Chips, men jeg kan jo ikke tåle at spise salt, så bliver jeg svimmel.....hmmm så bare to! Og skal jeg tage en cola nu...? Nej jeg må hellere vente, for hvis jeg drikker for mange cola bliver jeg også svimmel.
Jeg tog mig en tranebær-sodavand og en lille sandwich.

Ding ding ding.....en lille klokke ringer og der annonceres at nu er der bryllupskage.
Næste bekymring....Bare det ikke er chokoladekage, for chokolade udløser også svimmelhed.
Nå ok, det er kun bunden der er af chokolade. Skal jeg tage et stykke? JO jeg gør det sgu! Et lille et!

Mens jeg spiser kagen kommer jeg i tanke om at jeg skal huske at spørge køkkenpersonalet om der er noget af maden der indeholder hvidløg, for det udløser VIRKELIG store svimmelhedsanfald. Jeg får spurgt og jeg får at vide at intet af maden indeholder hvidløg.
Godt så! Dejligt!

Vi skal til bords og en lækker forret bliver serveret. Mmmmm en skøn aspargessuppe, men hov....den smager da af hvidløg..... Jeg stopper med at spise af frygt for at blive dårlig.

Det er en dejlig fest.... Den afbrydes ind imellem af at jeg ikke rigtig kan klare at dreje hovedet rundt, for så bliver jeg voldsomt svimmel. Var det mon colaen, kagen eller bare en lang dag? Middagen slutter først 23.40 og nu kan min krop slet ikke mere. Jeg er TRÆT og meget svimmel. Jeg siger til min mand at når brudeparret har danset brudevals er jeg nødt til at komme hjem. Vi kører med et vennepar, som bliver hentet af en ven. Jeg hører min veninde sige til vennen i bilen "Nej hun er ikke fuld". Men ja jeg føler mig også sådan.

Jeg bliver ked af det når jeg ikke kan klare alt det jeg kunne før. Og jeg har mange små bekymringer og begrænsninger. Øv.....
Men set fra den lyse side..... Jeg klarede 12 timer! Og det var 12 hyggelige timer!