Mavepine!

Kender I det når man gerne vil gøre noget helt specielt for et andet menneske, men hvor man samtidig er bange for at personen vil tage det ilde op?
På lørdag har jeg arrangeret surprise fødselsdag for et meget kært familiemedlem. Han vil helst ikke have noget fra nogen og derfor er det blevet gjort i al hemmelighed. Jeg har inviteret ham hjem til os under dække af at vi vil hygge lidt om ham. Men i stedet skal vi ud og spise sammen med resten af familien. Jeg HÅBER virkelig at han bliver glad og ikke tænker at "det skulle jeg virkelig ikke have gjort". Jeg elsker ham meget højt og ønsker ham alt det bedste. Men jeg er bare så nervøs for at han bliver vred på mig. Måske er det en underlig følelse. Der er bare virkelig virkelig lang tid til lørdag. Jeg får jo overhovedet ikke sovet på fredag! Puuuuh! Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre hvis han går i baglås over det. Jeg håber jeg kan skrive den dejligste opdatering på det her efter lørdag.