Det var en mand ved navn Hans Berntsen der udførte bønnen. Og da jeg er desperat efter at prøve ALT for at blive rask, googlede jeg ham og fandt ud af at han kom til Odense 20/9. Datoen blev skrevet i kalenderen. Og selvom det lyder meget hokus pokus agtigt, så ville jeg fortryde det hvis jeg ikke prøvede.
Derfor gik turen til Odense i dag. Min mor var taget med. Det blev en ret følelsesladet dag. Der var mange der var mødt op. Og man fattede sympati for mange af dem. Folk kom med hver deres problem eller lidelse og var desperate efter hjælp. Der var en kvinde der, som bad om hjælp, da hun led af angst og følte at alt omkring hende var negativt. Hun havde svært ved livet. Jeg blev meget rørt og måtte holde lidt på mig selv for ikke at græde!
Det blev min tur. Hans tog om mine ører og bad en smuk bøn for mig. Tårerne trillede ned af mine kinder. Jeg ønsker så brændende at blive rask! Min mor tog om mig og vi brast begge i gråd. Hun ønsker om nogen at jeg bliver rask. Det gør ondt på hende at se mig sådan.
Jeg så kvinden der led af angst og havde bare sådan lyst til at kramme hende. Jeg gik hen til hende og sagde "Du kender mig ikke, men jeg blev bare så rørt, da du fortalte om dig selv. Jeg håber du får det bedre og får glæde i dit liv. Må jeg give dig et kram?" Det måtte jeg! Og hun smilede over hele hovedet. Hun gav mig et kæmpe kram. Det føltes rigtig rart!
Nu håber jeg at miraklet indtræffer! Jeg er nødt til at tro på det!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar