mandag den 3. august 2015

Min meget store pige!

Det er nu de der store spørgsmål begynder at komme! Da jeg fulgte hende i skole i dag kunne vi se månen hænge kæmpestor og smågennemsigtig på himlen! Vi talte om hvordan det kan være den ikke falder ned og hvor stor den egentlig må være siden vi kan se den så langt væk. Derfor kom vi ud i en snak om tyngdekraft og at det er derfor vi ikke falder af jorden! Og at jorden faktisk også er rund ligesom månen! Wow! Fagre nye verden! Og hurra for smartphones, for så kunne jeg jo lige vise datteren et billede af vores smukke jord set fra rummet. Og jo den var minsandten helt rund! Hvor er det fantastisk at man kan have sådan nogle samtaler nu. Der sker bare så meget med hende! Og for den sags skyld også med min søn! Han kunne meget stolt fortælle sine pædagoger at bleen var væk og at han heller ikke skulle sove til middag. Skønt at se de voksne stå med store øjne og sige han var sej! Så voksede han lige lidt! Og mht bleen, så har mindstemanden og jeg vidst indgået kompromis! Ble på når der skal laves stort! Det er nu alle dage bedre end bukserne!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar