onsdag den 27. maj 2015

Mavefornemmelsen

Den skal man stole på! Den plejer ikke at tage fejl. Jeg har for nylig været igennem en masse undersøgelser i forhold til min svimmelhed. Jeg blev undersøgt på kryds og tværs i to timer. Deres konklusion var at de ikke mente jeg havde menieres. Hvilket jeg ikke selv er i tvivl om at jeg har. De mente derfor at jeg skulle stoppe på medicinen for menieres og i stedet prøve at tage antidepressiver. What the f...? Hvis der er noget jeg ikke har lyst til, så er det det! Jeg gik dog alligevel ned på apoteket og købte dem. Det er så over en uge siden nu. Og jeg er endnu ikke begyndt på dem. Jeg havde ellers besluttet mig for det den ene aften, men så tog jeg indlægssedlen ud af pakken og det var jo nærmest en hel bog. Med bivirkninger af at starte på medicinen og bivirkninger ved at stoppe med dem! Nej tak! Pillerne blev lagt væk igen. Hver gang jeg tænker at jeg bliver nødt til at prøve at tage dem, tænker jeg at det er en dårlig ide! Jeg ringede også til min ørelæge, for at høre om de virkelig kunne udelukke menieres ud fra deres undersøgelser og det mente hun ikke. Så hun siger god for at fortsætte på den anden medicin. Lige pt ligger jeg dog vandret af en anden grund end svimmelhed! Snot! Jeg er så træt! Men det er der jo ikke så meget at gøre ved når man har to børn! Som skal hentes om lidt...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar