Flere tårer

I går var en af de hårde dage. Jeg kunne mærke da jeg stod op at det ville blive en hård dag. Da jeg var på vej op til skole og børnehave for af aflevere børn, kunne jeg mærke at et svimmelhedsanfald var på vej. Da jeg kom ind på skolen med min datter fik jeg det meget dårligt og måtte gå ud og få lidt luft. Jeg følte virkelig at jeg skulle kaste op. Så jeg sad lige lidt med lukkede øjne og fik lidt luft. Imens var min datter og min lille søn indenfor. Lidt efter kom en af pædagogerne ud og spurgte om jeg skulle have hjælp. Hun indfangede min søn, som jeg så skulle aflevere i børnehaven. Puha....hvordan jeg fik afleveret ham og kom hjem ved jeg ikke helt. Men jeg klarede det. Og da jeg kom hjem gik jeg direkte i seng. Jeg sov tre timer og vågnede fortumlet. Jeg hader virkelig denne sygdom. Heldigvis er ungerne så vant til det at de ikke længere bliver forskrækkede når jeg bliver dårlig. Men men.... Manden måtte igen stå og lave mad efter en lang arbejdsdag. Da det blev aften blev det igen for meget for mig og jeg blev så ked af det. Jeg føler hele tiden at mit liv venter forude, men det er lige tilpas langt væk til at jeg ikke kan nå det. Det gør mig så ked! Og så gør det mig ked af det at jeg ikke kan være den mor og den kone jeg gerne vil være! I dag har været lidt bedre. Jeg har prøvet at tage en søsygetablet. De har ikke hjulpet mig før, men jeg tror den har hjulpet mig i dag. Jeg fik en veninde til at køre mig ind til byen. Jeg skulle købe en fødselsdagsgave til manden. Han fylder år i morgen, så det var sidste udkald! Men det ER altså ikke nemt at komme nogle vegne når det hele sejler! Men nu er gaven på plads og jeg fik en god snak med et dejligt menneske! Og nu har jeg købt medicin mod Meniéres, så jeg håber VIRKELIG at det hjælper!